Masterplan 2017

Download Brochure

Download the full version of the ISCC Masterplan 2017 by Tegnestuen Vandkunsten.

Rektor: manglende studieboliger hæmmer internationalisering (CBS Observer)

You are here

The International Student City of Copenhagen, as envisioned by Henning Larsen Architects.

The problems of finding student accommodation prove to hinder the internationalisation of the Danish capital. With over 10,000 local and foreign students on waiting lists for student housing at the beginning of every autumn study term, The International Office of Copenhagen Business School (CBS) can only barely secure a roof over the heads of its international students. This creates uncertainty amongst CBS' partner universities, as foreign universities avert making agreements of exchange with CBS if their students' accommodation cannot be ensured.

The article "Rektor: manglende studieboliger hæmmer internationalisering" published in the CBS Observer addresses this issue, pointing to the ISCC project as a solution to Copenhagen's student housing difficulties and as an encouraging factor to CBS' exchange programs. President of CBS, Per Holten-Andersen expresses his strong support for ISCC, stating that he has believed in the project from the very beginning. 

Read the article below or follow this link

(The images illustrate The International Student City of Copenhagen, as envisioned by Henning Larsen Architects)

Rektor: manglende studieboliger hæmmer internationalisering

Skrevet af Jannick Friis Christensen, foto: Henning Larsens Tegnestuer. - 13. maj 2013 - 12:49

CBS’ internationalisering trues af den akutte boligmangel for studerende i København. Det Internationale Kontor kæmper konstant for at skaffe internationale studerende tag over hovedet.

Ingen boliger, ingen internationale studerende
Et alt for lille antal studieboliger i København og det, at CBS derfor ikke kan tilbyde udvekslingsstuderende boliggaranti, er ifølge rektor Per Holten Andersen den mest begrænsende faktor for internationaliseringen på CBS.

Velrenommerede business schools vil nemlig ikke indgå udvekslingsaftaler uden boliggaranti, og internationale studerende bliver helt af sig væk, når de ikke kan finde et sted at bo.

- Den manglende boliggaranti har affødt bekymringer blandt flere af de partneruniversiteter, vi har udvekslingsaftaler med, fortæller Tom Dahl-Østergaard, der ikke er i tvivl om, at CBS kan tiltrække flere internationale studerende, hvis boligsituationen i København forbedres.

Udvekslingspartnere bekymret for boligsituationen
Ved studiestart sidste år var der over 10.000 danske og udenlandske studerende på venteliste til at finde bolig i Københavnsområdet alene. På CBS kæmper Det Internationale Kontor (DIK) hver semesterstart en brav kamp for at sikre, at de internationale studerende har tag over hovedet.

I efterårssemesteret 2012 bød CBS således 718 udvekslingsstuderende fra de mange partneruniversiteter velkommen, mens der kun var 403 sengepladser at dele ud af. 147 blev indlogeret privat, og 69 fandt bopæl via HousingAnywhere.com, der er en boligportal kun for studerende.

- Vi gør gerne vores partnere opmærksomme på, at det trods alt lykkes os gang på gang at finde bolig til alle, der henvender sig – også selv om enkelte studerende i 2012 kontaktede os så sent som en uge inden studiestart, forklarer Tom Dahl-Østergaard.

Godt 100 udvekslingsstuderende valgte sidste semesterstart ikke at søge assistance gennem CBS Housing Department. Tom Dahl-Østergaard tillader sig at håbe på, at mindst lige så mange er selvhjulpne næste efterår, hvor CBS kun har 359 sengepladser at anvise til.

Flere studerende til samme mængde boliger
Bolignøden er knap så slem i forårssemesteret, hvor CBS generelt modtager færre udvekslingsstuderende. I indeværende semester er der godt 500.

Selvom DIK historisk set ikke har problemer med at anvise boliger til udvekslingsstuderende i foråret, spår Tom Dahl-Østergaard alligevel, at gabet fra de 359 sengepladser til de 500 udvekslingsstuderende hurtigt kan blive større.

- Studenterbestanden er i vækst, og samtidig er der et ønske fra både CBS’ side og politisk hold om, at flere CBS-studerende kommer på udveksling, siger Tom Dahl-Østergaard, men påpeger:

- Når vi snakker udveksling, vil et stigende antal CBS’ere, der tager et semester i udlandet, nødvendigvis betyde et tilsvarende stigende antal studerende, der kommer til CBS.

Strukturelt problem i udveksling rammer økonomien
Den skæve fordeling af udvekslingsstuderende på CBS i henholdsvis efterårs- og forårssemesteret afføder et strukturelt problem, der kan gøre ondt i økonomien.

En anvisningsaftale til et kollegieværelse, giver ikke blot CBS ret til at anvise studerende til værelset over hele året; den forpligter også CBS til at betale for værelset for hele året – også selv om det står tomt.

- Det er kedeligt at kaste penge efter værelser, der står tomme, men det er faktisk også grænsende til det uetiske i en tid, hvor der er mange studerende, der ikke kan finde et sted at bo i København, fortæller Tom Dahl-Østergaard.

Han mener derfor, at det bedste for CBS ville være, at få balance i antallet af udvekslingsstuderende, så der kommer lige mange året rundt, og kollegiekapaciteten kan sættes derefter.

Rektor: kommunerne gør mildest talt for lidt 
Tom Dahl-Østergaard læner sig således tæt op ad rektor Per Holten Andersens bekymringer om de studerendes boligsituation, som afholder København fra at blive internationalt anerkendt som universitetsby, lyder det fra rektoren.

- Jeg synes ikke Københavns og Frederiksberg Kommune gør nok på dette område. Faktisk, har de ikke gjort noget, er den kontante melding fra Per Holten Andersen, der længe har forsøgt at vække kommunernes interesse for problematikken.

Derfor støtter han også aktivt op om et initiativ, der vil skabe en international by med boliger til 5.000 studerende i Ørestadsregionen på Amager, inspireret af det franske eksempel fra 1920’erne: Cité Internationale Universitaire de Paris.

Studenterby med 5.000 boliger kan løse meget
Det nye projekt, der skal levere en studenterby med 5.000 boliger, vil gøre meget for at ændre situationen, så København kan blive en velrenommeret universitetsby, mens livet bliver gjort nemmere for DiK.

- Jeg er en varm fortaler for initiativet og har støttet ideen fra start af, fordi jeg tror på den, siger Per Holten Andersen, der står til at blive næstformand i bestyrelsen for Fonden for International Student City of Copenhagen (ISCC), som driver projektet.